De fleste ordblinde bliver generet af støj og af lyde, som ikke generer andre. De lider af det, der kaldes Hyperacusi. Også kaldet Smerteoverfølsom Hørelse eller Støjoverfølsom Hørelse. Lydfølsomheden gør det fx svært at være tilstede i et klasselokale, filtrere uvedkommende lyde/støj fra og fokusere på lærerens stemme. Det giver et lydbillede, som kan sammenlignes med en dårlig mobilforbindelse, hvor man kun hører brudstykker af hvad der bliver sagt, eller talen lyder ”mudret”.

Det lydfølsomme barn kan godt høre AT læreren siger noget, men præcis HVAD læreren siger, drukner i de andre lyde i klasselokalet. Måske har læreren været nødt til at hæve stemmen så meget at lydniveauet overstiger barnets ubehagsgrænse, og så er barnet direkte generet af lyden. Under alle omstændigheder er det lydfølsomme barn på konstant overarbejde i skolen, og kan reagere udad eller lukke sig inde i sig selv. Det er fortvivlende ikke at kunne leve op til de krav der stilles. Mange lydfølsomme børn klager over larmen i klassen; andre lider i stilhed eller forsøger selv at overdøve larmen.

Er barnet lydfølsomt, kan det også være vanskeligt at høre detaljer i sproglyd. Dermed bliver det ekstra svært at stave, fordi barnet aldrig har hørt den præcise ordlyd.

Ofte kan den upræcise hørelse fornemmes på udtalen, som gengiver hvad barnet synes at have hørt.

Gennem 40 år har vi her på stedet beskæftiget os med optræning af lydfølsomme hørelser. Vi stimulerede og trænede hørefunktionen i en gradvis proces, og hørelsen blev løbende testet og eftertestet, så vi kunne følge med udviklingen. En lydfølsom hørelse kan blive stærk og robust, så barnet kan fungere i en klassesammenhæng, få udbytte af undervisningen og få et bedre grundlag for stavning.

Samtidig med den velkontrollerede optræning af hørelsens egenskaber som vi praktiserede, vil der ofte følge andre gevinster med, fordi hele sanseopfattelsen styrkes. Øjnenes evne til at glide hen ad linjen samtidig med at man opfatter hvad der står, er en vigtig form for ”automatiseret multi-tasking” som skal fungere godt, hvis man skal kunne læse. Fingermotorikken spiller også en stor rolle, når man skal skrive. En velfungerende mundmotorik betyder meget for, om barnet er i stand til at udtrykke sig mundtligt og fx svare på spørgsmål i klassen. Uden denne færdighed kan der nemt opstå situationer, hvor barnet reagerer voldsomt, eller genert holder sig på den stille side af kommunikation.

Førskolebarnet kan også være præget af lydfølsomhed. Hvis barnet holder sig for ørerne, når der bliver støvsuget eller en køkkenmaskine kører, er det er tegn på at der kan være en generende lydoverfølsomhed. Hvis lydbilledet er delvis uforståeligt for barnet, kan det have indflydelse på sprogudviklingen.